656 kaffer fra 67 danske risterier, tegnet en prik ad gangen. Syv ting kataloget siger, når man tegner det. Hver prik er en kaffe.
risterier
67
med smagsnoter
477
smagsfamilier
11
smage kun ét sted
237
01
Smagen
11 smage, og chokolade fylder mest.
Vi kan læse mindst én smag på 419 af de 656 kaffer. Her er de alle sammen, samlet i øer efter hvad de smager af. En kaffe med tre smage ligger på tre øer.
Peg på en prik for at se kaffen.
Chokolade står på 200 af dem. Det er den smag man møder først, næsten uanset hvad man køber. De små øer er der, det bliver interessant: fermenteret står på 6. Peg på en prik for at se hvilken kaffe det er.
02
Oprindelsen
Kenya smager af bær.
Hvert land med mindst 12 kaffer, sat op mod de smage der findes. Firkantens areal er antallet af kaffer. En ring betyder, at landet ligger mindst dobbelt så tungt på den smag som kataloget gør.
firkantens areal er antallet af kafferringen: mindst dobbelt så tungt som i kataloget
Kenya: 26 af 35 nævner bær. Etiopien: 25 af 61 nævner blomster og te. Rwanda: 5 af 12 nævner stenfrugt. Det er ikke en regel, det er en tendens man kan gå på opdagelse i. Og læg mærke til hvor mange felter der IKKE har en ring: de fleste smage findes de fleste steder.
03
Ristningen
Citrus hører til den lyse ristning.
Samme figur, men delt efter hvor mørkt bønnen er ristet. Det er den ene ting, en køber selv kan vælge på hylden.
firkantens areal er antallet af kafferringen: mindst dobbelt så tungt som i kataloget
Citrus står på 23 af de 67 lyse. Blandt de mørke er tallet 6 af 56. Men vær varsom: kun 159 af de 477 med smagsnoter har en ristningsgrad, risteriet selv skriver. Resten har vi udledt af deres prosa, så en del af figuren er vores egen læsning og ikke deres ord.
04
Opdagelsen
237 smage, der kun findes ét sted.
Hvert ord herunder står på præcis én kaffe i hele kataloget. Ingen anden dansk specialkaffe påstår at smage sådan. Peg på et ord for at se hvem.
Peg på et ord for at se, hvem der siger det.
178 af kafferne bærer mindst én smag, ingen anden nævner. Det er den lange hale, og det er der, en kaffenørd finder noget, hun ikke vidste fandtes.
05
Kilden
Hvad vi faktisk ved om en kaffe.
Seks ting kan man vide ud over prisen og smagen. Her er alle 656 kaffer, én søjle hver, sorteret efter hvor meget risteriet selv har skrevet ned.
risteriets egne ordvores udledning af risteriets prosaikke oplyst
Ingen har risteriets egne ord på alle seks. 176 har det på ingen af dem. Det skraverede er vores egen udledning, og den tegnes anderledes end det risteriet selv skriver, fordi de to ikke er det samme.
06
Tiden
Indekset er yngre end kaffen.
31 gange er hele kataloget blevet gemt væk, fra den første optælling til i dag. Farverne er ankomsthold: hvornår vi fandt kaffen, ikke hvornår risteriet lavede den.
31 af dagens kaffer stod der allerede den 5. juli. 37 kom til den 11. september. 125 har været her og er væk igen. Hver optælling gør den her figur rigere.
07
Prisen
Og så er der prisen, som er en kam.
Til sidst det tal, siden startede med. 653 kilopriser, en prik pr. kaffe. Man venter en blød bakke og får en kam.
Peg på en prik for at se kaffen.
Grunden står i posen. 499 af de 653 bedste-værdi-poser vejer præcis ét kilo, så kiloprisen ER poseprisen, og 241 af poserne koster et rundt tital kroner. Tænderne i kammen er tal, et menneske har skrevet. Prisen er den nemmeste akse at måle og den mindst interessante at smage på.